Om PCE-terapi

Personcentreret og oplevelsesorienteret psykoterapi, på engelsk person-centered and experiential psychotherapy eller PCE-therapy, er en fælles betegnelse for en gruppe af psykoterapier, der alle har rødder i Carl Rogers personcentrerede terapi.

Nogle af de mest fremtrædende af de personcentrerede og oplevelsesorienterede terapier er: Klassisk klientcentreret terapi, fokusering (udviklet af Eugene Gendlin), fokuseringsorienteret terapi, oplevelsesorienteret terapi, emotionsfokuseret terapi (EFT) og integrative oplevelsesorienterede terapier. Der findes også en række terapier, som integrerer principper og metoder fra de oprindelige PCE-terapier. Det drejer sig bl.a. om motivational interviewing, traumatic incident reduction, somatic experiencing.

Personcentrerede og oplevelsesorienterede terapier er funderet på

• tiltro til klientens iboende vækst- og udviklingspotentiale
• anerkendelse af den primære betydning af klientens fænomenologiske oplevelsesverden
• at terapeuten løbende er i en empatisk, accepterende, autentisk relation med klienten, som den er formuleret af Carl Rogers
• en bestræbelse på at betragte både klienten og terapeuten som hele personer med vilje, intentioner, subjektiv oplevelse og som er mere end delene af de funktioner, sider og processer, der kan opleves at operere i dem

Ud over dette fundament kan der ved de forskellige personcentrerede og oplevelsesorienterede terapier være invitation til at udforske terapeutiske oplevelsesprocesser, som gestaltterapeutisk stoledialog, fokusering (Eugene Gendlins metode til kropsopmærksomhed), eller forskellige terapeutiske opgaver fra emotionsfokuseret terapi. Der kan også være en vægtning af den autentiske dybde i relationen, en eksistentialistisk tilgang, motivationspsykologisk tilgang, traumeterapeutisk tilgang, kontakten med klienten eller integrationer af f.eks. gestaltterapi, transaktionsanalyse, psykodrama, kunstterapi, musikterapi, mindfulness, buddhistisk psykologi m.m.

Personcentrerede og oplevelsesorienterede terapier findes i mange forskellige terapeutiske modaliteter: Individuel terapi, parterapi, familieterapi, gruppeterapi m.m. Der findes træning og supervision for PCE-terapier verden over, ligesom der er forskning og uddannelse på universiteter verden over. Der er en videnskabelig tradition inden for PCE-terapierne, der stammer tilbage fra Carl Rogers i 1940’erne. Der har løbende været forskning i terapeutiske processer og effekt. Men også udvikling af teori om personen og klinisk teori, der knytter sig til forståelse af udvikling af psykiske lidelsestilstande og de terapeutiske processer, der kan forandre disse til vækst og udvikling.

Verden over er der en række faglige organisationer, som rummer de forskellige grene af PCE-terapiernes mangfoldighed. Dansk Selskab for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (DSPOP) er en forening for alle PCE-terapier, ligesom DSPOPs moderforening World Association for Person-Centered and Experiential Psychotherapy and Counseling (WAPCEPC).

Niels Bagge, 2020